Løsning på Rendebjergvænget
51 boliger (25 rækkehuse og 26 parcelhuse) er tilsluttet termonettet, der består af vandrette PE-rør (3.600 stk., 40-125 mm.). Der er foretaget 6 lodrette jordvarmeboringer i 200 meters dybde. Hele rørnettet er en lukket kreds, og er designet med afstand til øvrige rør og ledninger i jorden, så frysning af vandledninger undgås. Brinen er en blanding bestående af 70% vand og 30% IPA-sprit.
Der er en fælles cirkulationspumpe i fælles pumpestation, men hver enkelt husstand har sin egen varmepumpe, og den enkelte boligejer er ansvarlig for denne. Disse leverer rumopvarmning – der er ingen varmelagring og dermed ingen køling af husene. Varmt brugsvand leveres af en separat varmepumpe, der tager energi fra ventilationsluften.
Varmepumperne er af typerne Nilan Compact P GEO Type ”3” i rækkehuse og type ”6” i parcelhuse med ydelser på hhv. 3 og 6 kW. Sikkerhedsanordninger i form af ekspansionsbeholdere og sikkerhedsventiler er placeret i varmepumperne i de enkelte boliger.
Økonomi
Anlægget er endnu ikke i drift, hvorfor alle tal er budgettal og det årlige varmeforbrug er estimeret. Med en oplyst effektivitet (SCOP) for varmepumperne på 5,17 og en elpris på 2,2 kr./kWh er omkostningen til el til varmepumpen beregnet. Der er i beregningerne ikke taget højde for, at elprisen på 2,2 kr./kWh kan halveres for forbrug, der overstiger 4000 kWh grundet mulighed for reduceret elafgift, når boligen er registreret som elopvarmet i BBR. Nedenstående viser henholdsvist omkostninger pr. bolig og fællesomkostninger.
Omkostninger pr. bolig:
- Hovedeftersyn af NILAN jordvarmeanlæg inkl. ventilation: 2.060 kr.
- Årlig omk. til el til cirkulationspumpe og vedligehold
(første år/efterfølgende år): 2.531 kr./2.433 kr.
- Årligt forbrug for parcelhuse: 4.400 kWh varme/851 kWh strøm
- Årligt varmeforbrug for rækkehuse: 2.700 kWh varme/522 kWh strøm
- Årlig omkostning til el til varmepumpen for parcelhuse: 1872 kr.
- Årlig omkostning til el til varmepumpen for rækkehuse: 1149 kr.
Fællesomkostninger:
- Kontrol og trykprøvning af brinen (éngangsudgift): 5.000 kr.
- Årlig servicering af ventilerne i det fælles net: 4.000 kr.
- Årlig omk. til el til cirkulationspumpe: 15.000 kr.
Med den ovenfor nævnte SCOP og elpris bliver den samlede årlige omkostning for de enkelte husstande:
| Første år | Efterfølgende år | |
| Parcelhuse | 4.403 kr. | 4.305 kr. |
| Rækkehuse | 3.680 kr. | 3.582 kr. |
Væsentlige erfaringer
- Termonet kan være en egnet løsning, hvor alternativet er fjernvarme eller individuelle luft-til-vand varmepumper. Det aktuelle projekt i Tune var for lille og dermed urentabelt til fjernvarme, og individuelle luft-til-vand varmepumper var ikke en attraktiv løsning grundet plads og støj. Ved termonet er der stadig en varmepumpe i hver husstand, men den fylder mindre og støjer ikke udendørs, hvilket kan være problematisk, hvis boligerne ligger tæt, som det er tilfældet ved f.eks. rækkehuse.
- Pumperne i varmepumperne er erstattet med reguleringsventiler, så den centrale pumpe alene driver brinen, hvilket er effektivt og kan give en bedre styring. Løsningen kan både resultere i en lavere investeringsomkostning til varmepumperne (lavere omkostning for en reguleringsventil fremfor en pumpe), og lavere driftsomkostninger til strøm (til én pumpe fremfor strøm til et større antal pumper).
- En mulighed kan være at reducere antallet af varmepumper, så der fx er én varmepumpe pr. dobbelthus, eller at en række huse deler én varmepumpe. Færre og større varmepumper kan potentielt reducere de samlede investeringsomkostninger og muligvis reducere vedligeholdelsesomkostningerne. Projektet i Tune består netop af rækkehuse og dobbelthuse, og udover lavere omkostninger kan færre varmepumper frigøre plads. Flere kvadratmeter til rådighed vil have en værdi for både brugeren og bygherren. Hvis flere husstande skal dele en varmepumpe, vil det dog stille større krav til designet af anlægget, så alle behov opfyldes.
- Projektets fokus har været på opvarmning af husene. Køling kan dog overvejes til kommende projekter, da det kan give et højere komfortniveau for kunderne og meromkostningen vil være beskeden. Energimæssigt kan køling indebære lagring af en del varme, som så kan udnyttes i vinterhalvåret. Dermed vil der være en besparelse i driften, ligesom der vil være fordele i designet og for levetiden af anlægget.
- Det er op til varmelauget at indgå serviceaftale vedrørende det fælles anlæg, mens den enkelte husejer som udgangspunkt selv skal sørge for en serviceaftale på deres varmepumpe. Det må forventes, at en fælles aftale (eksempelvis via varmelauget) også for de enkelte varmepumper kan forbedre driftsøkonomien.